Introduktion.
MGate-4101 serien er en intelligent gateway, der forbinder Profibus PLC’er med Modbus enheder og med funktionen QuickLink, kan I/O-mapping konfigureres i løbet af få minutter. Alle modeller leveres i metalhus for DIN-skinne, med og uden optisk isolation, redundant forsyning, Profibus DP-V0 slave, 9600 bps til 12 Mbps, Modbus RTU Slave/Master eller Modbus ASCII Slave/Master.
Indstilling af adresse.
Hvert modul skal have en unik adresse, som kan vælges i området 0 til 125 (default = 126). Adresser fra 0 til 99 kan sættes manuelt på to drejeomskiftere, nemt og lige til, og dækker 95% af alle installationer. I de få tilfælde hvor man ønsker at vælge en adresse fra 100 til 125, foregår det via det medleverede konfigurationsværktøj MGate Manager.
QuickLink.
Skal et Modbus modul tilsluttes Profinet skal gatewayen sættes op med de nødvendige parametre og funktioner som Modbus bruger. Dette kan gøres manuelt, funktion for funktion, men kan også gøres automatisk. Med Moxas QuickLink tilslutter man gatewayen til et kørende Modbus system, med master og slaver, og Moxas MGate suger så viden til sig og konfigurer sig selv. Modbus Master modulet kan herefter fjernes og Mobus slaverne kan tilsluttes Profinet. Nemt og lige til.
Fejlfinding og diagnosticering.
Der er ikke noget mere tidsrøvende end at skulle til at finde ud af hvorfor to enheder ikke kan kommunikere. Men med Moxas Profibus to Modbus Gateway, er det hele blevet meget nemmere. Starter man konfigurationsprogrammet MGate manager, kan man diagnosticere om forbindelsen til Profibus fungerer som den skal, om forbindelsen til Modbus enhederne fungerer som de skal, om de serielle parametre er sat korrekt, om der er for mange kommunikationsfejl og meget mere.
Hvordan får jeg mere at vide?
Thiim A/S © 24/02-2012
|